Møde i Socialdirektørforum den 1. november 2024

Udgivet 08.11.2024

UDVALG

Socialdirektørforum

MØDE

Møde i Socialdirektørforum den 1. november 2024

STED

Byrådssalen Middelfart Rådhus

STARTTIDSPUNKT

2024-11-01 09:00

SLUTTIDSPUNKT

2024-11-01 12:00


PUNKTER

1. Godkendelse af referat

2. Oplæg fra KL

3. Fremlæggelse af analyse af udgifterne på det specialiserede område i Syddanmark

4. Ny formand for Socialdirektørforum

5. Status på Central Udmelding for borgere med udviklingshæmning og dom

6. Underskudsdækning til Middelfarts byggeri for dobbeltdiagnosticerede

7. Orientering om ny overenskomstaftale mellem PLO og RLTN – faste læger på botilbud

8. Status på Central Udmelding for gravide kvinder med misbrug

9. Nye medlemmer til Økonomisk arbejdsgruppe og Strategisk arbejdsgruppe

10. Håndtering af trepartsaftalens omkostninger for Region Syddanmark for 2024 og 2025

11. Formulering i Region Syddanmarks kontrakter vedr. dækning af omkostninger ved ødelæggelser

12. Orientering vedrørende belægningsprocenter 1. halvår 2024

13. Orienteringer

14. Eventuelt


1. Godkendelse af referat

Beslutning

Referatet blev godkendt. 

Godkendelse af referat

Baggrund
Vedhæftet er referater fra møderne i Socialdirektørforum den 6. september 2024. 

Indstilling
Det indstilles til Socialdirektørforum, at 

  • godkende referatet.

Bilag

Referat fra møde i Socialdirektørforum den 6 september 2024 – uden bilag.pdf

2. Oplæg fra KL

Beslutning

Christian Harsløf fortalte om ØA 2025: Delaftale på socialområdet og andre tiltag på socialområdet. Præsentationen sendes med referatet ud. Derudover gennemgik Christian de seks reformspor som kommunerne skal forholde sig til, herunder ældre- og sundheds reformerne.

Præsentationen blev taget til efterretning. 

Oplæg fra KL

Baggrund
Christian Harsløf, Direktør, KL (sundhed, social, ældre, digitalisering, teknologi) deltager på møde i Socialdirektørforum den 1. november med et oplæg med nyt fra KL herunder nyt om delaftalen på det specialiserede socialområde under økonomiaftalen.

Indstilling
Det indstilles til Socialdirektørforum, at 

  • tage oplægget til efterretning. 

Sagsfremstilling
Som besluttet på et tidligere møde i Socialdirektørforum er Christian Harsløf inviteret til at deltage den 1. november 2024.

Medlemmerne fra Strategisk arbejdsgruppe og Økonomisk arbejdsgruppe samt medlemmernes chef på Socialområdet er inviteret til at deltage under oplægget.

3. Fremlæggelse af analyse af udgifterne på det specialiserede område i Syddanmark

Beslutning

Nøgleresultater fra analysen blev fremlagt på mødet. Det gav anledning til en god debat. 

Analysen blev taget til efterretning. 

Det blev besluttet at rapporten sættes på dagsorden til kommende fællesmøde i Strategisk arbejdsgruppe og Økonomisk arbejdsgruppe.

Fremlæggelse af analyse af udgifterne på det specialiserede område i Syddanmark

Baggrund
Socialdirektørforum bad Økonomisk arbejdsgruppe om at få et eksternt konsulentfirma til at udarbejde en analyse af de syddanske kommuners udgifter på det specialiserede socialområde. Komponent blev på baggrund af en tilbudsrunde valgt til at levere analysen.

Indstilling
Forretningsudvalget indstiller til Socialdirektørforum, at 

  • tage analysen af udgifterne på det specialiserede område i Syddanmark til efterretning.
  • tage stilling til eventuelle initiativer på baggrund af analysen.

Sagsfremstilling
I første halvår 2024 igangsatte Økonomisk arbejdsgruppe processen med at få udarbejdet en analyse af udgifterne på det specialiserede socialområde i Syddanmark. Der blev udarbejdet kravsspecifikationer til analysen og indhentet tilbud på at få udarbejdet en rapport. På baggrund af de afgivne tilbud blev Komponent den 5. juli 2024 udvalgt til at udarbejde en analyse af udgifterne på det specialiserede socialområde i Syddanmark.
Der blev efterfølgende nedsat en styregruppe, som skulle følge arbejdet med analysen.
Styregruppens medlemmer er:

  • René Junker, fungerende formand for Socialdirektørforum og administrerende direktør for beskæftigelse og socialforvaltningen i Odense Kommune
  • Thomas Reintoft, Social- og Arbejdsmarkedsdirektør i Kolding Kommune
  • Torben Krone, formand for Økonomisk arbejdsgruppe og teamleder i Økonomi og Effekt i Odense Kommune
  • Thomas Mindegaard Jensen, medlem af Økonomisk arbejdsgruppe og konsulent i Økonomistaben i Faaborg-Midtfyn Kommune
  • Dan Ravn Larsen, medlem af Økonomisk arbejdsgruppe og strategisk konsulent i Fælleskommunalt Socialsekretariat.
  • Samt repræsentanter fra Komponent.

Socialdirektørforum blev den 6. september orienteret om forløbet op til udvælgelsen af Komponent som leverandør, og Socialdirektørforum blev præsenteret for nedenstående tidsplan for udarbejdelse af rapporten.
 

Dato Aktivitet
5-8. august Dataindsamling og strukturering
12-13. august Analysearbejde
20. august Styregruppemøde
16 – 27. september Rapportskrivning
30. september – 3.oktober Fremsendelse af rapport
8. oktober Styregruppemøde – præsentation af analysen
9-11. oktober Evt. rettelser
11. oktober Fremsendelse af endelig rapport til styregruppen
1. november Præsentation af den endelige rapport for Socialdirektørforum
 

Komponent deltager på mødet i Socialdirektørforum den 1. november og vil præsentere rapporten for Socialdirektørforum.

Medlemmerne fra Strategisk arbejdsgruppe og Økonomisk arbejdsgruppe samt medlemmernes chef på Socialområdet er inviteret til at deltage under oplægget.

Bilag

Endelig afrapportering (24-10-24).pdf
Kerteminde.pdf
Kolding.pdf
Langeland.pdf
Middelfart.pdf
Nordfyn.pdf
Nyborg.pdf
Odense.pdf
Svendborg.pdf
Sønderborg.pdf
Tønder.pdf
Varde.pdf
Vejen.pdf
Vejle.pdf
Ærø.pdf
Aabenraa.pdf
Assens.pdf
Billund.pdf
Esbjerg.pdf
Fanø.pdf
Fredericia.pdf
Faaborg-Midtfyn.pdf
Haderslev.pdf
Præsentation for socialdirektører 01112024.pdf

4. Ny formand for Socialdirektørforum

Beslutning

Mette Heidemann, Fredericia Kommune, blev valgt som formand for Socialdirektørforum. 

Ny formand for Socialdirektørforum

Baggrund
På møde i Socialdirektørforum den 6. september blev det aftalt, at medlemmerne fik mulighed for at meddele sekretariatet om de vil stille sig til rådighed for at løfte opgaven som formand for Socialdirektørforum. På den baggrund kan der vælges en formand til møde i Socialdirektørforum den 1. november 2024. 

Indstilling
Forretningsudvalget indstiller til Socialdirektørforum, at 

  • bekræfte valget af ny formand for Socialdirektørforum. 

Sagsfremstilling

Medlemmerne i Socialdirektørforum blev informeret om kandidaterne til formandsposten og derefter fik medlemmerne mulighed for at stemme på en kandidat med frist til den 23. oktober 2024 kl. 12. Stemmeafgivelsen skete ved hemmelig afstemning. 

Dermed er der valgt en ny formand for den resterende del af den nuværende valgperiode som kan bekræftes på dagens møde. 

 

5. Status på Central Udmelding for borgere med udviklingshæmning og dom

Beslutning

Der blev givet ros til det store arbejde med udarbejdelse af rapporten som fremstår gennemarbejdet og med klare og underbyggede konklusioner og anbefalinger. 

Afrapporteringen blev godkendt og sendes videre til K22 og KKR. 

Status på Central Udmelding for borgere med udviklingshæmning og dom

Baggrund
René Junker orienterer fra arbejdet med den fornyede behandling af den Centrale Udmelding for borgere med udviklingshæmning og dom. Der er udarbejdet en skriftlig afrapportering til Social- og Boligstyrelsen.  

Indstilling
Forretningsudvalget indstiller til Socialdirektørforum, at

  • godkende afrapporteringen og sende den videre til godkendelse i K22 og KKR og derefter de 22 Syddanske kommuner.

Sagsfremstilling
Der er udarbejdet et oplæg til en afrapportering der er godkendt i styregruppen for afrapporteringen den 4. oktober 2024. Herefter sættes den på dagsorden i de administrative styregrupper – Socialdirektørforum i Syddanmark. 

Processen er herefter, at afrapporteringen sendes til godkendelse i Kommunaldirektørkredse og derefter de fem KKR udvalg i november måned, KKR Syddanmark har møde den 18. november 2024.

Derefter sendes afrapporteringen til behandling i landets kommuner. Afrapporteringen skal sendes til Social- og Boligstyrelsen inden udgangen af 2024.

Vedlagt som bilag er oplæg til sagsfremstilling der kan bruges på møder i K22, KKR og de syddanske kommuner. I sagsfremstillingen beskrives organiseringen omkring udarbejdelse af rapporten og rapportens hovedpointer ridses op. 

Bilag

  • Sagsfremstilling CU udviklingshæmning og dom
  • Bilag 1 Anmodning om fornyet behandling af CU for borgere med udviklingshæmning og dom med behov for anbringelse i sikret afdeling
  • Bilag 2 Afrapportering på SBST anmodning om fornyet behandling af CU borgere med udviklingshæmning og dom med behov for anbringe
  • Bilag 3 Kort beskrivelse af centrale elementer i afrapporteringen

Bilag

Sagsfremstilling CU udviklingshæmning og dom
Bilag 1 Anmodning om fornyet behandling af CU for borgere med udviklingshæmning og dom med behov for anbringelse i sikret afdeli
Bilag 2 Afrapportering på SBST anmodning om fornyet behandling af CU borgere med udviklingshæmning og dom med behov for anbringe
Bilag 3 Kort beskrivelse af centrale elementer i afrapporteringen

6. Underskudsdækning til Middelfarts byggeri for dobbeltdiagnosticerede

Beslutning

Det ønskes at Middelfart Kommune uddyber begrundelse for, at der ansøges om en underskudsdækning på 100%.

Orienteringen blev taget til efterretning. 

Underskudsdækning til Middelfarts byggeri for dobbeltdiagnosticerede

Baggrund
Socialdirektørforum har på baggrund af kapacitetsanalysen og muligheden for at søge lånepuljen besluttet, at arbejde for at udvide botilbudskapaciteten til målgruppen borgere med dobbeltdiagnose. Middelfart Kommune har tilbudt at løfte opgaven på vegne af fællesskabet, og Socialdirektørforum og KKR har besluttet at bakke op om Middelfart Kommune. Middelfart Kommune vil på mødet den 13. december 2024 bede Socialdirektørforum om at bakke op om at de bliver dækket af underskudsmodellen.

Indstilling
Forretningsudvalget indstiller til Socialdirektørforum, at

  • tage orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling
Der har været et ønske fra KKR Syddanmark om, at der arbejdes hen mod at kommunerne i Syddanmark i fællesskab søger den statslige lånepulje og udvider boltilbudskapaciteten for borgere med dobbeltdiagnose. KKR har besluttet at støtte op om de kommuner, der ønsker at løfte opgaven på vegne af fællesskabet.

KKR Syddanmark besluttede den 3. september 2024 en underskudsmodel, som både Socialdirektørforum og Kommunaldirektørkredsen har drøftet og bakket op om. Modellen er vedlagt som bilag.

Middelfart Kommune vil med udgangspunkt i underskudsmodellen søge Socialdirektørforum og KKR om underskudsdækning. Og Middelfart Kommune vil med denne sag orientere Socialdirektørforum om, at der på mødet den 13. december vil blive fremlagt en beslutningssag.
Middelfart Kommune har udarbejdet et baggrundsnotat, som beskriver de mulige økonomiske konsekvenser for kommunerne Syddanmark i forbindelse med underskudsgarantien. Notatet er vedlagt som bilag, så alle kommuner har muligheden for at forholde sig til det i god tid, inden der skal træffes en beslutning i sagen.
 

Bilag

KKR Syddanmark – Underskudsmodellen for botilbud 2024.pdf
Eksempel på eventuel udligning af underskud Teglgårdshuset – Middelfart Kommune.pdf

7. Orientering om ny overenskomstaftale mellem PLO og RLTN – faste læger på botilbud

Beslutning

Orienteringen blev taget til efterretning. 

Orientering om ny overenskomstaftale mellem PLO og RLTN – faste læger på botilbud

Baggrund

I den nye overenskomst med almen praksis fremgår, at der skal være faste læger på botilbud. Konkret handler det i første omgang om botilbud jf. Servicelovens § 108 og Almenboliglovens § 105 med hjælp efter SEL § 85. Ordningen træder i kraft 1.1 2025, både kommunale, regionale og private botilbud omfattes.

Samtidig foreslår regeringen i sit sundhedsreformudspil at, der skal være fasttilknyttede læger på botilbud.

Med sagen gives en orientering om tilbuddet og hvilke indsatser, der sættes i værk frem mod implementering.

Indstilling
Forretningsudvalget indstiller til Socialdirektørforum, at

  • tage orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

Som udgangspunkt er faste læger på botilbud målrettet botilbud jf. Servicelovens § 108 og Almenboliglovens § 105 med hjælp efter SEL § 85. Senere udbredes ordningen til hele botilbudsmålgruppen.

Ordningen med faste læger på botilbud skal supplere det sundhedstjek som allerede er aftalt og skal i første omgang udbredes til minimum 250 botilbud, bredt fordelt geografisk.

Med ordningen får den fasttilknyttede læge ansvaret for den almen medicinske lægehjælp for de tilmeldte patienter/beboere og skal herudover give generel sundhedsfaglig rådgivning, undervisning og/eller samarbejdsmøder i forhold til sundhedsfaglige problemstillinger af generisk karakter til personalet på det enkelte botilbud.

Implementering og opfølgning

Ifølge forhandlingsaftalen skal der nedsættes en følgegruppe i hver region bestående af repræsentanter for KKR/de fælleskommunale sekretariater, regional-PLO og repræsentanter for regionen til at arbejde med og understøtte implementering af ordningen.

Styregruppe for overenskomst og praksisplan for almen praksis vil drøfte dette på styregruppens møde den 12. november 2024. Styregruppen består af repræsentanter fra sygehus, region, almen praksis og kommuner (Irene Ravn Rossavik og Arne Nikolajsen deltager her).

Styregruppen skal på mødet også drøfte det konkrete samarbejde – herunder overordnet rammeaftale og samarbejdsaftale mellem det enkelte botilbud og den konkrete praktiserende læge.

Sundhedssamarbejdsudvalgene og underliggende tværsektorielle fora skal løbende orienteres om status på implementering af ordningen.

Handlinger

Det fælleskommunale socialsekretariat vil udarbejde en oversigt over de indberettede § 105 og §108 botilbud. Oversigten skal anvendes til at vurdere omfanget/behovet for læger.

KKR-sekretariatet laver et udkast til ramme- og samarbejdsaftaler.

Socialdirektørforum vil på mødet den 13. december få en mere konkret sag om faste læger på botilbud.

Bilag

Forhandlingsaftale-plo-rltn-aftale25-teknisk-rettet-version-11-sept-2024.pdf

8. Status på Central Udmelding for gravide kvinder med misbrug

Beslutning

Orienteringen blev taget til efterretning. 

Status på Central Udmelding for gravide kvinder med misbrug

Baggrund
Social- og Boligstyrelsen udsendte en anmodning om fornyet behandling af den centrale udmelding for udsatte gravide med et skadeligt rusmiddelforbrug. Arbejdet er påbegyndt og afrapporteringen skal leveres til styrelsen den 31. maj 2025. René Junker orienterer fra arbejdet med afrapporteringen.

Indstilling
Forretningsudvalget indstiller til Socialdirektørforum, at 

  • tage orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling
Der har været afholdt nogle møder mellem formændene for de Administrative styregrupper, hvor René Junker har deltaget fra Syddanmark. Møderne har til hensigt, at koordinere arbejdet med besvarelsen mellem rammeaftalesekretariaterne i de frem regioner. 

Social- og Boligstyrelsen peger på et større antal i målgruppen end kommunerne angiver og derfor samarbejder sekretariaterne om, at få mere data fra Social- og Boligstyrelsen for at få et klarer billede af målgruppen, der henvises til. 

9. Nye medlemmer til Økonomisk arbejdsgruppe og Strategisk arbejdsgruppe

Beslutning

Taget til efterretning. 

Nye medlemmer til Økonomisk arbejdsgruppe og Strategisk arbejdsgruppe

Baggrund
Arbejdsgrupperne vil gerne invitere nye medlemmerne ind. 

Indstilling
Forretningsudvalget indstiller til Socialdirektørforum, at

  • tage invitationen til efterretning. 

Sagsfremstilling
Både Strategisk arbejdsgruppe og Økonomisk arbejdsgruppe har en række opgaver til understøttelse af Socialdirektørforum.

Udover det nødvendige understøttende arbejde, fungerer arbejdsgrupperne samtidig som et netværk af specialister på socialområdet hvor der til møderne også er mulighed for at udveksle erfaringer. 

10. Håndtering af trepartsaftalens omkostninger for Region Syddanmark for 2024 og 2025

Beslutning

Christian Schacht-Magnussen, Region Syddanmark orienterede. Der er et underskud i 2024 som også skal dækkes ved den planlagte udgiftsstigning på 0,9%

Socialdirektørforum har ingen kommentarer og accepterer regionens indarbejdelse af konsekvenser af trepartsforhandlingerne i 2024 i taksterne for 2025.

Orienteringen blev taget til efterretning. 

Håndtering af trepartsaftalens omkostninger for Region Syddanmark for 2024 og 2025

Baggrund
Region Syddanmark har fremsendt vedhæftede notat vedrørende håndteringen af omkostningerne og effekterne af trepartsmidlerne i årene 2024 og 2025.

Indstilling
Region Syddanmark har følgende indstilling:
Det indstilles til udtalelse i forretningsudvalget, at regionen indarbejder konsekvensen af trepartsforhandlingerne i 2024 i regionens takster for 2025 svarende til en midlertidigt udgiftsstigning på 0,9%. I 2026 vil taksterne blive mindsket tilsvarende. Det indstilles til orientering, at den faktiske konsekvens af trepartsforhandlingerne for 2025 indarbejdes i regionens takster for 2025 og fremadrettet.

Sagsfremstilling
Håndtering af trepartsaftalens omkostninger for Region Syddanmark for 2024 og 2025 
Trepartsaftalen indgået den 4. december 2023 indebærer et øget lønniveau bl.a. for social- og sundhedspersonale, pædagoger og sygeplejersker. Trepartseffekten er meget forskelligt fra område til område, og udmøntningen af trepartsmidlerne har større betydning på det specialiserede socialområde end på mange andre områder. 
Udmøntningen af trepartsmidlerne i 2024 indgår ikke i den generelle pris- og lønfremskrivning af kommunernes og regionens takster for 2024. Den manglende dækning i taksten varierer i forhold til andelen af medarbejdere, som får stigende grundløn i 2024. 
Kommunerne er i princippet fuldt kompenseret for pris- og lønmerudgifter til sociale tilbud i 2024 inkl. trepart gennem statslige DUT-reguleringer for 2024 ved midtvejsreguleringen. Det indebærer også, at kommunerne kompenseres for køb ved regionerne via ”Lov- og cirkulæreprogram” punkt 78 jf. Budgetvejledning G.3-2. Heri fremgår følgende: Trepartsaftalen om løn og arbejdsvilkår af 4. december 2023 medfører lønstigninger til pædagoger på socialområdet i regionale institutioner. …. Da området er takstfinansieret af kommunerne, skal lønstigningerne dog afspejles i takststigninger, som belaster den kommunale serviceramme. 
Region Syddanmark har på baggrund af den aktuelle personalesammensætning beregnet effekten af trepartsforhandlingerne for de regionale tilbud til at være:

  • ca. 8 mio. kr. (svarende til gennemsnitlig 0,9% af budgettet) i 2024 
  • ca. 26 mio. kr. (svarende til gennemsnitlig 2,8% af budgettet) i 2025

Håndteringen af udfordringen i 2024 
Kommunerne og regionen er ikke stillet økonomisk ens, da kommunerne er kompenseret for trepartsaftalen i midtvejsreguleringen for 2024, mens regionen ikke er. Da regionen ikke er kompenseret, vil regionen uden en takstændring lide et indtægtstab. Tilsvarende vil sælgerkommuner stå med samme udfordring.
Det er forskelligt, hvordan udfordringen håndteres i de øvrige regioner. Eksempelvis har DASSOS i Region Midtjylland den 13. september 2024 besluttet, at de kommunale og regionale takster i 2025 kan reguleres midlertidigt med effekten for 2024. Denne udgår igen i 2026. 

Situationen affødt af trepartsaftalen er en stor økonomisk udfordring, og regionen ser to muligheder for at håndtere udfordringen. 

  1. Regionens takster for 2024 bliver reguleret med hele effekten af trepartsaftalen i 2024 i 4. kvartal. Det vil medføre en ekstraordinær udgift her sidst på året for kommunerne. 
  2. Konsekvensen af trepartsforhandlingerne for 2024 indregnes i regionens takster for 2025 med en midlertidigt udgiftsstigning på 0,9%. I 2026 vil taksterne blive mindsket tilsvarende. 

Regionen anbefaler model 2, da det ikke vurderes at være hensigtsmæssigt med en stor regulering af taksterne i opkrævningerne i november og december 2024. 

I henhold til rammeaftalens bilag 7 skal takster indberettes senest 15. november for det kommende år. Ændringer i taksten, der afviger fra P/L fremskrivningen skal begrundes i indberetningen. Hvis taksten ændres i løbet af året skal den til udtalelse i forretningsudvalget og meddeles alle kommunerne.

Håndteringen af udfordringen i 2025 
Økonomisk arbejdsgruppe har for 2025 beregnet en gennemsnitlig pris- og lønfremskrivning (5,51%), som tager højde for effekten af trepartsaftalen for 2025. Beregningen bygger på en vis usikkerhed, som det også fremgår af notatet udarbejdet af økonomisk arbejdsgruppe. Fremskrivningen vil naturligt afhænge af personalesammensætningen, så der vil mellem de forskellige tilbudstyper kunne være en forholdsvis stor variation i pris- og lønfremskrivningen. 
I regionens takster for 2025 bliver de forventede faktiske omkostninger som følge af trepartsforhandlingerne for de enkelte personalegrupper indarbejdet. Det medfører samlet for regionens takster en udvikling, der er højere end den gennemsnitlige pris- og lønfremskrivning (5,51%). Dette skyldes primært personalesammensætningen på regionens tilbud.

Bilag

Håndtering af trepartsaftalens omkostninger for Region Syddanmark for 2024 og 2025.pdf

11. Formulering i Region Syddanmarks kontrakter vedr. dækning af omkostninger ved ødelæggelser

Beslutning

Mette Heidemann orienterede om baggrunden for sagen og Christian Schacht-Magnussen, orienterede om baggrunden for ændringen i kontrakten. 

Der ønskes en nærmere undersøgelse af praksis på området. Socialsekretariatet sender en mail ud til medlemmerne og indhenter information om praksis i forbindelse med lignende problemstillinger. Hvordan håndteres tilfælde hvor en borger forårsager ødelæggelser for større beløb og ønske om ændringer i kontrakter. 

Vesthimmerlands Kommune har sendt en sag til ankestyrelsen vedrørende dette emne. Socialdirektørforum ønsker at blive orienteret om ankestyrelsens afgørelse når denne foreligger.

Emnet kommer på dagsorden til et kommende møde i Socialdirektørforum. 

Formulering i Region Syddanmarks kontrakter vedr. dækning af omkostninger ved ødelæggelser

Baggrund
Region Syddanmark har siden oktober 2023 indført en tilføjelse til KL’s standardkontrakt på voksenområdet ved indskrivelse af borgere på regionale botilbud. Fra april 2024 er tilføjelse ligeledes indskrevet i aftaler på børneområdet. Det omhandler dækning af omkostninger i de særlige tilfælde, hvor en borger forårsager ødelæggelse af bygninger, inventar mv. for et højere beløb, og beløbet ikke kan inddrives hos borgeren. 

Dermed lægges der en økonomisk usikkerhed på den enkelte kommune for dækning af disse omkostninger. Da der i taksterne ikke er indregnet dækning af disse ekstraordinære omkostninger, vil alternativet være at indregne sådanne omkostninger i taksterne ved at hæve taksterne for alle. Det vil betyde, at den eventuelle omkostning bliver fordelt blandt alle de kommuner, der anvender det givne tilbud, uagtet om der sker en konkret episode eller ej.

Indstilling
Det indstilles: 

  • at Region Syddanmark redegør for baggrunden for tilføjelsen til standardkontrakten
  • at Socialdirektørforum beslutter, hvorvidt det fremadrettet skal være fælles praksis, at hvis en kommune eller region laver væsentlige tilføjelser til KL’s standardkontrakter, så skal der forud for ibrugtagning orienteres herom i Socialdirektørforum. 

Sagsfremstilling
Region Syddanmark har indføjet en ny passus i deres kontrakter. Det fremgår nu, at køberkommunen vil kunne modtage en regning, hvis borgeren forårsager ødelæggelse af bygninger, inventar mv. for et højere beløb, og beløbet ikke kan inddrives hos borgeren.

Baggrunden for at indføre kontraktvilkåret er, at der har været enkeltstående tilfælde de seneste år, hvor borgere har lavet større ødelæggelser af inventar, bygninger mv., og hvor beløbet ikke har været muligt at inddrive hos borgeren. Region Syddanmark har ikke indregnet disse ekstraordinære udgifter i taksten, da det ville betyde en generel stigning af taksterne, selvom det ikke er sikkert, at der opstår en situation. Region Syddanmark har derfor valgt denne model til at håndtere de sjældne tilfælde, hvor en borger ødelægger ekstraordinært meget. Region Syddanmark har vurderet dette som en bedre løsning, end en generel stigning i taksterne. 

Fredericia Kommune har givet udtryk for et ønske om, at Region Syddanmark forud for ibrugtagning havde lavet en fælles orientering herom til Socialdirektørforum og har rejst tvivl om kommunens hjemmelsgrundlag for at betale en eventuel erstatning på vegne af en borger, der ikke selv er i stand til at betale. 

Der er også kommuner, der har lavet tilføjelser til standardkontrakterne, uden at dette forlods har været drøftet i Socialdirektørforum; men der er ikke et overblik over hvilke kommuner og hvilke tilføjelser.

Proces hvis der sker ødelæggelser
Region Syddanmark arbejder via den pædagogiske og tværfaglige indsats på at undgå de omtalte situationer, men der er desværre tilfælde, hvor det ikke er muligt. 

I disse tilfælde vil Region Syddanmark i første omgang forsøge at opkræve borgerne eller borgerens forsikring, men der er situationer, hvor borgeren ikke er i stand til at betale for disse ødelæggelser. I det tilfælde vil der blive opkrævet et eventuelt beløb hos kommunen, som en del af betalingen for borgerens ophold, dvs. som et særligt tillæg til taksten. Kommunerne kontaktes konkret i sådanne eventuelle sager. 

Inden en ekstra opkrævning sendes til kommunen, vil regionen få grundlaget for kravet vurderet hos en forsikringsmægler, således at der ikke opkræves for skader forvoldt ved hændelige uheld. Regionen og den pågældende kommune aftaler konkret i de enkelte tilfælde, hvilken forsikringsmægler der anvendes.
Tilføjelsen i kontrakten er et forsøg på at skabe gennemsigtighed i tilgangen til beregning af takster og have klare aftaler om, hvad der sker i disse sjældne tilfælde. Siden indførelsen af tilføjelsen har der været en enkelt episode, der har betydet, at kontraktvilkåret er sat i spil.

Juridisk afklaring af hjemmel
Region Syddanmarks jurister mener, at der er hjemmel i finansieringsbekendtgørelsen, hvor der fremgår af § 2, stk. 1, nr. 2, at der kan indregnes følgende indtægts- og omkostningstyper i beregningsgrundlaget:
”2) Alle direkte og indirekte driftsomkostninger, f.eks. personaleomkostninger, borgerrelaterede udgifter, administrationsomkostninger, omkostninger til kompetenceudvikling, ejendomsomkostninger, afskrivninger og forrentning af kapital.”

I forbindelse med at tilføjelsen blev indskrevet i kontrakterne var der dialog med flere kommuners jurister om den rette formulering af vilkåret. Efter tilføjelsen er kommet med i de nye kontrakter er alle nye kontrakter blevet godkendt af samarbejdskommunerne på nær to. Den ene af disse to kommuner – en kommune fra Region Midtjylland – har besluttet at indbringe sagen for Ankestyrelsen i forhold til hjemmel. Region Syddanmark afventer dermed Ankestyrelsens beslutning om hjemmel, som tages til efterretning, når den kommer.
 

12. Orientering vedrørende belægningsprocenter 1. halvår 2024

Beslutning

Orientering taget til efterretning. 

Orientering vedrørende belægningsprocenter 1. halvår 2024

Det indstilles, til Socialdirektørforum at

  • tage orienteringen til efterretning. 

Kommunerne og regionen har fremsendt de halvårlige belægningsprocenter for 1. halvår 2024.
Af de fremsendte tilbagemeldinger fremgår det, at der forventes mere efterregulering end normalt, hvilket der vil være en ekstra opmærksomhed på ved indberetningerne for 2025.

Det fremgår af indberetningerne for 1. halvår 2024, at der i første halvår har været underbelægning på en del tilbud.

Bilag

Samlet Belægning 1. halvår 2024 kommuner.xlsx.pdf
Samlet belægning 1. halvår 2024 Region Syddanmark.xlsx.pdf

13. Orienteringer

Beslutning

Orienteringer taget til efterretning. 

Orienteringer

  • P/L fremskrivning til brug i takstberegningen for 2025
  • Referat fra møde i Ankestyrelsens Dialogforum
  • Orientering fra Sønderborg Kommune – Botilbuddet B.S. Ingemanns Vej har i dag 10 boliger og udvider med 10 pladser.
    Målgruppe: voksne med moderat til svær nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. De 10 nye boliger bygges målrettet de ældre beboere der har brug for mere somatisk pleje.
    Sønderborg Kommune forventer at bruge pladserne selv.

 

Bilag

Notat vedr pl fremskrivning til brug for takstberegning for 2025.pdf.pdf
Referat – møde i Dialogforum sep 2024 – endeligt.pdf
Skabelon-til-aendringer-i-kapacitet-på botilbuddet B.S. Ingemanns Vej Sønderborg.pdf

14. Eventuelt

Beslutning

René Junker fremlagde problemstillinger vedrørende venteliste i familieretshusene på værgemål og fortalte, at der er fremsendt en henvendelse til KL i regi af 6-by samarbejdet. 

Der er opbakning til, at der skal udarbejdes en skriftlig henvendelse, som gør opmærksom på problemstillingen vedr. værgemål.

Eventuelt