Møde i Socialdirektørforum den 13. december 2024

Baggrund
Vedhæftet er referat fra møde i Socialdirektørforum den 1. november 2024.

Indstilling
Forretningsudvalget indstiller til Socialdirektørforum, at

• godkende referatet.

Baggrund

Familieretshusets sagsbehandlingstid på værgemål er omkring 35 uger, hvilket skaber udfordringer for kommunerne i forhold til at overholde sagsbehandlingsregler og sikre borgernes interesser. Familieretshuset prioriterer indkommende sager, men det er uklart, hvordan værgemålsansøgninger prioriteres. Loven om værgemål, som ikke er blevet moderniseret siden 1995, mangler en formålsparagraf, hvilket vanskeliggør kommunernes ansøgningsproces. De lange sagsbehandlingstider kan føre til ugyldige afgørelser og svække borgernes retssikkerhed.

Sagen fremføres af Sønderborg Kommune og der er konkrete eksempler fra Middelfart Kommune.

Indstilling

Forretningsudvalget indstiller til Socialdirektørforum, at

• drøfte udfordringen og
• drøfte om Socialdirektørforum skal henvende sig til Social- og Boligministeriet vedr. sagsbehandlingstiden på værgemål.

 

Sagsfremstilling

Sagsfremstilling fra Sønderborg Kommune
Nogle mennesker er på grund af svækket helbred ude af stand til at handle selvstændigt i økonomiske og personlige anliggender. I sådanne tilfælde kan et værgemål være nødvendigt, hvor en anden person, en værge, handler på deres vegne. Familieretshuset har som udgangspunkt ansvaret for at iværksætte et værgemål og beskikke en værge.

Familieretshuset informerer kommunerne om forlænget sagsbehandlingstid på værgemål og angiver på deres hjemmeside, at de i øjeblikket har en behandlingstid for iværksættelse af værgemål på ca. 35 uger.

Kommunerne skal sikre, at borgeren kan varetage sine interesser inden og under sagsbehandling om hjælp og støtte, fx til ældre eller personer med funktionsnedsættelser. Hvis borgeren ikke kan dette, skal der ansøges om et værgemål. Ankestyrelsen har i principafgørelse 60-17 udtalt, at de behandler klager, hvor pårørende eller nærtstående har udnyttet borgerens klagemulighed, fordi denne ikke selv har kunnet.

Resultatet vil dog være, at sagen sendes tilbage til kommunen, som skal søge Familieretshuset om beskikkelse af en værge. Kommunerne står dermed i en vanskelig position, hvor de kan have svært ved at overholde grundlæggende sagsbehandlingsregler såsom partshøring, sagsoplysning og klagemuligheder. Dette kan resultere i ugyldige afgørelser og svække borgerens retssikkerhed.

Værgemålsloven er desuden ikke blevet moderniseret siden 1995 og tager derfor ikke højde for Ankestyrelsens nyere praksis. Loven mangler en formålsparagraf, som beskriver formålet med værgemål i sociale sager. Det er relevant at kende til formålet med loven, da kommunen på den måde kan udarbejde bedre ansøgninger om værgemål til Familieretshuset.

Familieretshuset foretager prioritering af indkommende sager, men det er uklart, hvordan værgemålsansøgninger prioriteres. En ansøgning skal være aktuel, dvs. relevant for borgerens situation. De lange sagsbehandlingstider udfordrer dette krav, da ansøgningen skal sendes tidligt i forløbet for at værgemålet kan iværksættes rettidig. Samtidig risikerer kommunen at få afvist sin ansøgning, hvis ikke borgerens situation er så forværret, at værgemålet endnu ikke er tvingende nødvendigt.

Eksempler inkluderer flytning til plejehjem eller botilbud. Uden værgemål eller en aktiveret fremtidsfuldmagt kan borgeren nu ikke længere flyttes, jf. ændring til servicelovens § 129. Borgeren kan heller ikke gøre brug af sit frie valg eller klage over kommunens afgørelser. Der kunne også være tale om en ung med funktionsnedsættelse, der fylder 18 år, hvor kommunen skal sikre ny hjælp, men ansøgning om værgemål kan først ske tæt på den unge persons 18-års fødselsdag, og der er ingen officiel vejledning fra Familieretshuset herom.

Det er afgørende for borgernes retssikkerhed og kommunernes mulighed for at yde korrekt støtte, at sagsbehandlingstiden på værgemål reduceres. De nuværende lange ventetider på op til 35 uger gør det svært for kommunerne at overholde sagsbehandlingsregler og sikre borgernes interesser, hvilket kan resultere i ugyldige afgørelser.

Eksempler fra Middelfart Kommune
Middelfart Kommune har samlet eksempler på de udfordringer det giver, med de lange sagstider.  
Eksemplerne er samlet i et notat som kan sendes med en eventuel henvendelse til ministeriet.

Opsummering af problematikker i cases fra Middelfart Kommune:

• Der er for lang sagsbehandlingstider på aktivering af fremtidsfuldmagter
• Borgere er for lang tid på midlertidige pladser / aflastning – hvor borger har brug for en stabil og permanent plads
• Udfordring at værgemål først kan søges når det skal bruges, borgere afvises i Familieretshuset hvis de forsøger at forberede sig på en situation der er nært forestående
• Lange sagsbehandlingstider
• Det er ikke længere muligt at kontakte Familieretshuset og får hastefremrykket sagsbehandlingen
• Borgere risikerer at skulle flytte frem og tilbage mellem eget hjem og aflastning hvor der ellers er brug for en fast plads og stabilitet
• Ændring i Familieretshusets ansøgningsskema hvor det ikke længere kan oplyses, at borger ikke kan forholde sig til værgemålsansøgningen. Derfor ender flere sager i retten. 
   

Baggrund
På møde i Socialdirektørforum den 1. november blev der valgt en ny formand. Processen med at vælge en ny formand viste, at den nuværende struktur for Socialdirektørforum og Forretningsudvalget er sårbar, når en eksisterende formand stopper med omgående virkning.

Indstilling
Forretningsudvalget indstiller til, at Socialdirektørforum

• drøfter hvilke mulige ændringer de vil anbefale.

Sagsfremstilling
Den 26. august 2024 stoppede den daværende formand for Socialdirektørforum med omgående virkning. Konsekvenserne af at formanden stoppede med omgående virkning var, at der ikke var en formand for Socialdirektørforum som kunne beslutte og godkende f.eks. dagsordener og processer til møder i Forretningsudvalget og Socialdirektørdirektørforum, deltage i regionale og nationale møder på vegne af kommunerne i Syddanmark eller være faglig leder for Fælleskommunalt Socialsekretariat.

Socialdirektørforum har ikke besluttet hvordan processen for valg af formand skal ske, når den eksisterende formand har forfald. Der er ikke en næstformand for Socialdirektørforum eller forretningsudvalget. Derfor var der ikke et medlem som kunne varetage formandsfunktionen for Socialdirektørforum og Forretningsudvalget, indtil der blev valgt en ny formand, eller indtil der blev konstitueret en midlertidig formand.

Socialdirektørforum har ikke besluttet hvordan processen for valg af formand skal være, når der er flere kandidater til formandsposten. Ved den netop afholdte proces blev der foretaget en hemmelig digital afstemning, og den nye formand blev bekræftet på det efterfølgende møde i Socialdirektørforum. Inden afstemningen havde alle medlemmer fået mulighed for at melde deres kandidatur. De medlemmer som meldte deres kandidatur til formandsposten, skrev hver en kort motivation, som blev sendt til medlemmerne af Socialdirektørforum sammen med afstemningsmailen. 

På baggrund af den nylige formandsskifte og processen omkring skiftet, så har Forretningsudvalget drøftet om der er behov for en ændring af organiseringen relateret til formandsvalget, men også om der er behov for en ændring af organiseringen og opgavefordelingen i Socialdirektørforum som helhed.

Forretningsudvalget besluttede på sit møde at bede Socialdirektørforum om at drøfte, om der skal ske ændringer i f.eks. forummets organisering, hvilke sager der bør/skal behandles, og om der er ønske om ændringer i mødekadence eller mødeforum.

Mette Heidemann rammesætter den efterfølgende drøftelse med et kort oplæg

Baggrund
Kommunerne og Region Syddanmark indgår hvert andet år en rammeaftale om samarbejdet på det specialiserede social- og specialundervisningsområde. Formålet med rammeaftalen er at sikre fælles principper for styring og udvikling af det sociale område på tværs af kommuner og region. De syddanske kommuner, handicapråd og Region Syddanmark har givet input til indsatsområderne i den kommende rammeaftale.

Indstilling
Forretningsudvalget indstiller, at Socialdirektørforum

• tage orienteringen til efterretning. 

Sagsfremstilling
Der er blevet udarbejdet et oplæg til Rammeaftale 2025-2026. Rammeaftalen for 2025-2026 skal indgås senest den 15. oktober 2024 og skal være godkendt i Kommunalbestyrelserne og Regionsråd inden den 1. december 2024, hvorefter Rammeaftalen fremsendes til Social- og Boligstyrelsen.

Socialdirektørforum og kommunaldirektørkredsen har drøftet rammeaftalen og KKR Syddanmark har godkendt rammeaftalen, og den 3. september 2024 godkendt at rammeaftalen blev sendt videre til godkendelse hos kommunerne.

Baggrund
KKR og Socialdirektørforum har besluttet at bakke op om Middelfart Kommunes ansøgning til botilbudspuljen, så der kan bygges ekstra pladser til borgere med dobbeltdiagnose. Baggrunden er en kapacitetsanalyse, der viste, at kommunerne efterspørger flere pladser til målgruppen. Middelfart Kommune tilkendegav at kommunen gerne ville bygge til målgruppen, da kommunen allerede har 16 pladser til målgruppen i Teglgårdshuset. Da Middelfart Kommune ikke selv efterspørger flere pladser til målgruppen er forudsætningen, at fællesskabet bærer en del af den økonomiske risiko ved etableringen af otte ekstra pladser. På den baggrund besluttede KKR, at der skulle udarbejdes en underskudsmodel, der blev godkendt den 3. september 2024. Underskudsmodellen indeholder bl.a. følgende: ”Der kan i ganske særlige tilfælde drøftes en større dækning end de 50% i underskudsdækning med baggrund i en særlig problemstilling. Konkret kunne en sådan situation være, hvis tilbuddet er målrettet en gruppe af borgere, hvor det er nødvendigt med sikkerhedsnormering pga. målgruppens adfærd. I disse tilfælde vil 50% i underskud, ikke nødvendigvis kunne dække de faste omkostninger, idet sikkerhedsnormeringen ikke kan reguleres ned, selvom der er vakante pladser. Socialdirektørforum drøfter i disse særlige tilfælde sagen med kommunen og laver efter konkret vurdering indstilling til KKR. KKR behandler sagen forud for tilsagnet om øget underskudsfinansiering.”

Indstilling

Middelfart Kommune indstiller til, at

• Socialdirektørforum indstiller til K22/KKR at Middelfart Kommune får en 100 % underskudsdækning

Sagsfremstilling
Socialdirektørforum har på baggrund af kapacitetsanalysen og muligheden for at søge lånepuljen besluttet at udvide botilbudskapaciteten til målgruppen af borgere med dobbeltdiagnose. Middelfart Kommune har tilbudt at løfte opgaven på vegne af fællesskabet, og Socialdirektørforum og KKR har besluttet at bakke op om, at Middelfart Kommune søger tilskud i lånepuljen for at udvide det eksisterende tilbud, Teglgårdshuset, med otte pladser. I forbindelse med ansøgningen har Middelfart Kommune taget udgangspunkt i kapacitetsanalysen, hvor alle kommuner blev spurgt om hvor mange borgere, de har i målgruppen til tilbuddet. Tilbagemeldingerne viser, at der er langt over otte borgere i målgruppen på tværs af kommunerne. Samlet set har de 22 kommuner opgjort, at 60 borgere er i målgruppe til tilbuddet. Esbjerg Kommune tilkendegivet, at de har 15 borgere i målgruppen, mens fem andre kommuner har tilkendegivet, at de har mere end tre borgere i målgruppen til de ekstra pladser. Middelfart Kommune har ikke selv nogle borgere i målgruppe til tilbuddet.

På baggrund af ansøgningen har Middelfart Kommune fået tilsagn om 24 mio. kr. i lånepuljen til udvidelsen af Teglgårdshuset med otte pladser, og der er derfor mulighed for at starte anlægsprocessen i 2025. På sidste møde i Socialdirektørforum fremlagde Middelfart Kommune derfor et kort notat til orientering, som beskrev en mulig underskudsmodel med et tilhørende eksempel på, hvad de økonomiske konsekvenser på underskud skabt af et begrænset antal tomme pladser i opstartsperioden vil være for hver af de 22 kommuner. Orienteringen blev taget til efterretning idet Vejle Kommune præciserede, at de ikke ønsker at være en del af den fælles løsning.

Middelfart Kommune ønsker en underskudsmodel med 100 % dækning i en 2-årig opstartsperiode, for at både sælgerkommune og potentielle køberkommuner er forpligtede ift. den fælles efterspørgsel efter et botilbud til en særlig gruppe af borgere. Med denne model har Middelfart Kommune som sælgerkommune ansvaret for at sikre den mest optimale drift af tilbuddet og for rettidigt at kommunikere til de øvrige kommuner, hvis der skulle opstå en eller flere tomme pladser i Teglgårdshuset. Køberkommunerne har gennem bidragene til kapacitetsanalysen synliggjort, at der potentielt er en målgruppe til de ekstra pladser, der er mange gange større end de otte ekstra pladser, der bliver tilgængelige. Behovet forbliver dog potentielt, indtil der reelt indskrives borgere på pladserne, og underskudsdelingen skal bidrage til at skærpe køberkommunernes incitament til at benytte det tilbud, de selv har efterspurgt.

For at fastholde forudsætningen om, at etableringen af de otte nye pladser er et kollektivt ansvar, ønsker Middelfart Kommune at få godkendt en finansiering af eventuelt tomme pladser på et udvidet Teglgårdshus gennem en 100% underskudsdækning i de første to år efter etableringen af de otte nye pladser. Underskudsmodellen skal ses som en sikring for Middelfart Kommune, så Middelfart Kommune ikke bærer risikoen alene, ved at bygge et tilbud på vegne af fællesskabet, som KKR har ønsket, og som kapacitetsanalysen har vist, at der er behov for.

Baggrund
Rammeaftalen for 2025 – 2026 er til godkendelse i de syddanske kommuner. Rammeaftalen har 5 indsatsområder og underpunkter med tiltag der kan igangsættes indenfor hvert indsatsområde. Socialdirektørforum skal drøfte og beslutte hvordan der skal arbejdes med Rammeaftalen 2025 – 2026. Der lægges op til drøftelser i mindre grupper.

Indstilling
Forretningsudvalget indstiller til Socialdirektørforum, at 

• beslutte hvordan der skal arbejdes med den kommende Rammeaftale 2025 – 2026 herunder Strategisk arbejdsgruppes opgave.

Sagsfremstilling
Der arbejdes på at lægge en plan for arbejdet med Rammeaftalen for 2025 – 2026 med en klar retning udstukket af Socialdirektørforum.

Socialdirektørforum opfordres til, eventuelt i mindre grupper, at drøfte hvordan der skal arbejdes med Rammeaftale 2025 – 2026 herunder eksempelvis prioriteringer, mål og principper for det fælles arbejde med Rammeaftalens indsatsområder samt hvilke opgaver Strategisk arbejdsgruppe skal tage fat på. 
 

Baggrund
Socialdirektørforum er tidligere blevet orienteret om at der i den nye overenskomst med almen praksis fremgår, at der skal være fasttilknyttede læger på botilbud. Konkret handler det i første omgang om botilbud jf. Servicelovens § 108 og Almenboliglovens § 105 med hjælp efter SEL § 85. Ordningen træder i kraft 1.januar 2025, både kommunale, regionale og private botilbud omfattes.

Med sagen lægges op til at godkende udkast til en samarbejdsplan mellem tilbud og den fasttilknyttede læge samt udpege et medlem til en følgegruppe.

Indstilling
Det indstilles, at Socialdirektørforum

• godkender samarbejdsplanen og efterfølgende tager planen med lokalt 
• udpeger et medlem til følgegruppen

Sagsfremstilling
Samarbejdsplan
For at sikre et godt udgangspunkt for samarbejdet er der udarbejdet en samarbejdsplan. Her beskrives, med afsæt i overenskomsten, den lokale plan for samarbejdet mellem botilbud og lægepraksis.

Formålet med ordningen er at supplere den allerede, aftalte indsats med sundhedstjek og yderligere styrke kompetenceudviklingen på bosteder gennem sundhedsfaglig rådgivning til medarbejderne, samt medvirke til at reducere omfanget af uhensigtsmæssige indlæggelser og genindlæggelser blandt en målgruppe, som har en høj forekomst af somatiske problemstillinger og multisygdom.

Kommunerne indgår aftalerne med de praktiserende læger om at fungere som fasttilknyttede botilbudslæger, mens regionen udbetaler lægernes honorar herfor. Det er derfor vigtigt, at kommunerne er opmærksomme på at melde ændringer i hvilke læger, der varetager funktionen, ind til regionen. Den nærmere proces herfor aftales i følgegruppen.

Følgegruppe
Af forhandlingsaftalen fremgår, at der skal nedsættes en følgegruppe til at stå for implementering af ordningen med botilbudslæger. 

Følgegruppen skal understøtte indførelse og udbredelsen af aftalen om fasttilknyttede botilbudslæger. Følgegruppen skal bestå af repræsentanter for KKR/ De fælleskommunale sekretariater, regional-PLO og repræsentanter for regionen. Følgegruppen skal løbende orientere Sundhedssamarbejdsudvalget og de underliggende tværsektorielle fora om udbredelsen af aftalen. Ved udgangen af 2025 skal der gives status om udbredelsen til de centrale parter.

Følgegruppen nedsættes på konsulentniveau.

Botilbudsoversigt
Det fælleskommunale socialsekretariat har samlet en oversigt over de relevante botilbud inkl. beliggenhedskommune for at få et overblik over omfanget/behovet for læger.
 

Baggrund

Jf. beslutning på møde i Strategisk Sundhedsstyregruppe d. 30. oktober 2024 er Tovholderfunktionen for Overgange 2 under Sundhedsaftalen 2024-2027 ansvarlig for at udarbejde et forslag til implementering af nye nationale forløbsbeskrivelser for mennesker med psykoselidelser. Tovholderfunktionen for Overgange 2 ønsker i den forbindelse at inddrage Socialdirektørforum med henblik på faglige input til kommunale ønsker til den tværsektorielle implementeringsproces.

Indstilling

Tovholderfunktionen for Overgange 2 indstiller til Socialdirektørforum, at

• Drøfte kommunale ønsker til hvorledes samarbejdet om implementeringen af forløbsbeskrivelserne for mennesker med psykoselidelser bedst tilrettelægges

Sagsfremstilling

Sundhedsstyrelsen har i juni 2024 offentliggjort fælles rammer for forløb for mennesker med psykoselidelser. De fælles rammer på tværs af sektorer er udarbejdet som et led i 10-årsplanen for psykiatrien. I det faglige oplæg til en 10-årsplan for mental sundhed og psykiske lidelser, blev det anbefalet at løfte kvaliteten af det samlede forløb for mennesker med psykiske lidelser gennem udarbejdelse af tværsektorielle beskrivelser af forløb for børn/unge og voksne.

Psykoselidelser er alvorlige psykiske lidelser, som påvirker både den enkelte og familien. Der er ofte tale om lange og komplekse forløb, hvor der er behov for sammenhæng og samarbejde mellem både sundhedsfaglige og sociale tilbud. Sundhedsstyrelsen og Social- og Boligstyrelsen har derfor udarbejdet fælles rammer for, hvordan forløb for mennesker med psykoselidelser bedst muligt kan tilrettelægges på tværs af sundheds- og socialområdet.

Der er tale om to beskrivelser af forløb for mennesker med psykoselidelser – en for børn og unge og en for voksne (bilag). De to beskrivelser indeholder anbefalinger til indsatser for målgrupperne og tydeliggør, hvilke fagpersoner der er ansvarlige undervejs i forløbet.

Indhold i fælles rammer for mennesker med psykoselidelser

For både børn, unge og voksne skal de ansvarlige fagpersoner eller gennemgående kontaktpersoner i den regionale psykiatri og i kommunen samarbejde om at koordinere forløbet og skabe sammenhæng på tværs af indsatserne. Det anbefales desuden, at der systematisk holdes netværksmøder og udarbejdes fælles samarbejdsplaner på tværs, så indsatserne har et fælles mål og understøtter hinanden på tværs af sektorer.

For børn og unge er der desuden et særligt fokus på den tidlige opsporing af psykoselidelser samt på overgangen fra ung til voksen, da det ofte kan være en udfordring, når den unge fylder 18 år. For voksne er der fokus på at styrke den tidlige indsats i den ambulante regionale psykiatri og på viden og faglige kompetencer i den kommunale socialpsykiatri.

Regeringen, Danske Regioner og KL har udarbejdet en aftale om udmøntning af midler til implementeringen af forløbsbeskrivelserne for mennesker med psykoselidelser, hvortil der nationalt er afsat følgende:

 

	2024	2025	2026
Kommuner	31,7 mio. kr.	31,7 mio. kr.	35,7 mio. kr.
Regioner	106,3 mio. kr.	106,3 mio. kr.	107,1 mio. kr.

Det er aftalt, at regionerne prioriterer midlerne til udbredelse af ambulant, tværfaglig behandling af målgruppen f.eks. i form af OPUS, mens kommunerne prioriterer midlerne til at styrke koordineringen i forløb for målgruppen.

Forløbsbeskrivelserne skal understøtte et løft i indsatsen og Sundhedsstyrelsen udarbejder en evaluering af arbejdet med forløbsbeskrivelserne i 2026.

Perspektiver fra Tovholderfunktionen

I forbindelse med den tværsektorielle implementeringsproces foreslår den kommunale kontaktdirektør i Tovholderfunktionen for Overgange 2, Else Zippor fra Billund Kommune, at der f.eks. kan være behov for lokale dialoger, f.eks. i eksisterende mødefora, om rollefordeling og kontaktpersoner samt hvilke tilbud der er i kommuner og region.

Proces i Socialdirektørforum

Forløbsbeskrivelserne giver nye rammer for det eksisterende samarbejde omkring målgruppen, hvorfor det er relevant at drøfte, hvilke fokusområder beskrivelserne giver anledning til i det tværsektorielle samarbejde om borgere med psykoser i Region Syddanmark. Strategisk Sundhedsstyregruppe har bedt Tovholderfunktionen for Overgange 2 komme med et forslag til implementering af forløbsbeskrivelserne.

Tovholderfunktionen for Overgange 2 ønsker at inddrage Socialdirektørforum med henblik på yderligere faglige input til kommunale ønsker til den tværsektorielle implementeringsproces.

Input fra Socialdirektørforum inddrages i Tovholderfunktionens videre arbejde med at udarbejde et forslag til implementering af forløbsbeskrivelserne. Det endelige forslag forelægges Strategisk Sundhedsstyregruppe med henblik på godkendelse og igangsættelse af implementeringsprocessen.

Baggrund
Billund Kommune oplever udfordringer med: Samarbejdsaftale om hjælp til kommunikation, personlig hjælp samt ledsagelse i forbindelse med sygehusbehandling.
Der lægges op til en drøftelse af kommunernes erfaringer med aftalen. 

Indstilling
Forretningsudvalget indstiller til Socialdirektørforum, at

• drøfte sagen og
• beslutte om der skal skal tages initiativer i sagen. 

Sagsfremstilling
Else Zippor, Billund Kommune, orienterer om erfaringerne med samarbejdsaftalen. 
Det drejer sig om: Samarbejdsaftale om hjælp til kommunikation, personlig hjælp samt ledsagelse i forbindelse med sygehusbehandling. 
Link til aftalen.

Billund henviser til samarbejdsaftalen i forhold til borgere inden for psykiatrien. 
Billund Kommune oplever, at regionen afviser at bruge samarbejdsaftalen. Der ønskes en dialog om andre kommuners erfaringer med aftalen. Emnet kan eventuelt rejses i sundhedssamarbejdet med regionen. 

Socialsekretariatet samler kommunernes erfaringer med brugen af aftalen i et notat, der vedhæftes sagsfremstilingen eller eftersendes dagsordenen. 
 

Baggrund
De syddanske kommuner er budt ind med nye medlemmer til de to arbejdsgruppe under Socialdirektørforum. 

Indstilling
Forretningsudvalget indstiller til Socialdirektørforum, at 

• tage orienteringen til efterretning. 

Sagsfremstilling
Vedhæftet som bilag er liste over medlemmerne i de to arbejdsgrupper. 

 

Baggrund
Region Syddanmark ønsker at orientere om status for tilbuddet, og at regionen har besluttet, at underskuddene over 5% i 2023 og 2024 ikke indregnes i taksten for Røjleskov i 2025 og 2026. Baggrunden er, at store midlertidige takststigninger forventes at mindske interessen for nye indskrivninger, hvilket i sidste ende kan medføre en lukning af tilbuddet med store økonomiske konsekvenser. Da underskuddet ved en evt. lukning skal finansieres af de øvrige regionale tilbud har regionens socialområde besluttet, at underskuddene over 5% på Ungehuset Røjleskov i 2023 og 2024 i stedet finansieres af de øvrige regionale sociale tilbud.

Indstilling
Region Syddanmark indstiller at

• Socialdirektørforum tager orienteringen til efterretning

Sagsfremstilling
Region Syddanmark har fremsendt vedhæftede notat.

Baggrund

Der orienteres om de udfordringer og problemstillinger, som Tønder Kommune oplever efter nedlukning af forsorgshjem i Toftlund.

Indstilling

Det indstilles, at

• Orienteringen tages til efterretning
• At Socialdirektørforum bakker op om en fælles henvendelse

Sagsfremstilling
”Ad-Hoc Projekt – Forsorgshjemmet Toftlund” (herefter nævnt ”Forsorgshjemmet”) var beliggende i Tønder Kommune, og ophørte den 1. oktober 2024.

Baggrunden for nedlukningen var, at Socialtilsyn Midt inddragede deres godkendelse til at drive et forsorgshjem. Dette skete, da Socialtilsyn Midt vurderede, at der var alvorlige kvalitetsmæssige mangler, som Socialtilsyn Midt ikke vurderede Forsorgshjemmet kunne eller ville rette op på inden for en rimelig tid.

I forbindelse med nedlukningen skulle Forsorgshjemmet fremsende en liste til Socialtilsyn Midt senest den 6. september 2024 over indskrevne borgere til brug for orientering af de respektive handlekommuner. Socialtilsyn Midt modtog imidlertid aldrig en nedlukningsplan fra tilbuddet.

Socialtilsyn Midt rettede den 17. september 2024 henvendelse til kommunerne vedrørende lukningen af Forsorgshjemmet og den manglende nedlukningsplan.

Tønder Kommune kunne efterfølgende konstatere, at der fortsat var 28 borgere registreret på forsorgshjemmet. Afhængigt af hvad der sker med disse borgere efter opholdet på forsorgshjemmet, kan Tønder Kommune risikere at ende som handle- og betalingskommune for en række af disse borgere.

Det kan derfor blive aktuelt at søge om mellemkommunal refusion hos andre kommuner i den anledning.

Hvis det ikke er muligt for Tønder Kommune at komme igennem med krav om mellemkommunal refusion, kan der blive tale om en væsentlig økonomisk udgift for Tønder Kommune.

På nuværende tidspunkt er der ca. 10 mulige sager, hvor kommunen kan risikere flere mulige scenarier, herunder sager vedrørende krisecenter, botilbud, misbrugsbehandling og pædagogisk støtte i eget hjem.

Afhængigt af mulighederne for at søge mellemkommunal refusion kan der potentielt blive tale om en ekstraudgift i størrelsesordenen 7-10 mio. kr.

Der ses nogle helt generelle problematikker i forbindelse med, at et forsorgshjem lukkes.

Det forholder sig sådan, at indskrivning på forsorgshjem sker efter selvmøderprincip. Det betyder også, at der ikke gælder nogle regler for hjemtagelse af borgere, såfremt et forsorgshjem lukker eller går konkurs. Dette i modsætning til f.eks. botilbud hvor borgeren er visiteret, og hvor handlekommunen dermed har en forpligtigelse til at finde et nyt egnet tilbud.

Det betyder, at i tilfælde af nedlukning af et forsorgshjem, kan beliggenhedskommunen potentielt stå med et stort antal nye borgere, såfremt disse borgere søger ud i andre boligformer i kommunen.

I forbindelse med forsorgshjemmet i Toftlund har Tønder Kommune ikke haft indflydelse på hverken etablering, godkendelse, tilbuddets kvalitet eller lukning af tilbuddet.
Det er imidlertid Tønder Kommune der nu står med en række sårbare borgere, der ikke har fået den forventede kvalitet i tilbuddet og derfor skal have støtte og hjælp, når de ikke længere bor på forsorgshjemmet. Nogle af borgerne kan henvises til deres hjemkommuner, mens andre overgår til Tønder Kommune grundet manglende hjemtagelsesforpligtelse for de oprindelige handlekommuner.

Tønder Kommune har søgt bistand ved HjulmandKaptain der har speciale i sager vedrørende mellemkommunale forhold. De har udarbejdet en skrivelse vedrørende udfordringer relateret til nedlukning af forsorgshjemmet for en institutionskommune (skrivelsen er vedlagt).

Tønder Kommune kan forudse en væsentlig økonomisk byrde efter forsorgshjemmets lukning. Det er en udfordring, som skal tages alvorlig både lokalt og nationalt.

Tønder Kommune ønsker med baggrund i denne sag, at der på vegne af Socialdirektørforum fremsendes en fælles henvendelse til KL og Socialministeren. Henvendelse skal gøre opmærksom på de udfordringer den nuværende lovgivning skaber for både kommunerne, men også for en gruppe af meget sårbare borgere.

Baggrund
Forskellige orienteringer er samlet i dette punkt. 

Indstilling
Forretningsudvalget indstiller til Socialdirektørforum, at 

• tage orienteringerne til efterretning. 

Opfølgning ift. analysen af udgifterne i Syddanmark

Mette Heidemann deltog på fællesmødet med Strategisk arbejdsgruppe og Økonomisk arbejdsgruppe og det er aftalt at arbejdsgrupperne arbejder videre med analysen. Strategisk arbejdsgruppe og Økonomisk arbejdsgruppe skal komme med forslag til handlinger på baggrund af analysen. Eventuelle oplæg til initiativer forelægges Forretningsudvalget og eventuelt Socialdirektørforum.

Social- og Boligstyrelsen har netop udgivet en ny digital guide om spiseforstyrrelser.

Guiden er særligt målrettet myndighedsrådgivere og er et digitalt redskab, der trin for trin hjælper med at afdække spiseforstyrrelsens sværhedsgrad – og dermed, vejlede ift. om der er behov for en højt specialiseret indsats. I de tilfælde, hvor der er tale om en svær spiseforstyrrelse, udpeges der forslag til en række fokuspunkter for en samlet indsats.

Guiden henviser endvidere til relevant lovgivning på området og giver et overblik over hvilke andre aktører, det kan være relevant at koordinere og samarbejde med.

Guiden er lavet på baggrund af de nationale retningslinjer for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser.

Link til guiden:

https://www.sbst.dk/tvaergaende-omrader/national-koordination/forloebsbeskrivelse/digital-guide-om-svaere-spiseforstyrrelser/guide

 

Social- og Boligstyrelsen har netop udgivet anbefalinger og overblik over forløb til børn og unge med alvorlige kriminalitetsproblematikker.
Der er tre typer af forløb, der kan sættes i værk, når et barn eller en ung begår kriminalitet. Det kan være et forløb i Ungdomskriminalitetsnævnet, et strafferetligt forløb eller et forløb i regi af de sociale myndigheder. Anbefalingerne giver en lettilgængeligt oversigt over faserne i de tre typer af forløb og en række konkrete anbefalinger til arbejdet med målgruppen.

Udgivelsen med anbefalinger og overblik over forløb er målrettet børne- og ungerådgivere i kommunerne, med fokus på det kommunale opgaveansvar.

Målgruppen har behov for indsatser, der bliver individuelt tilrettelagt og tilpasset den konkrete situation. Samtidig skal der være blik for helhedsorientering og koordination, så der bliver tale om en sammenhængende løsning på tværs af fagligheder og sektorområder.

Anbefalinger og overblik er kondenseret på baggrund af et vidensgrundlag, der uddybende beskriver målgruppen og relevante faglige indsatser samt de centrale aktører. Vidensgrundlaget udgives samtidigt. Vidensgrundlaget er blevet til i samarbejde med specialister og repræsentanter fra de mange aktører, der typisk bliver involveret i et forløb til målgruppen.

Link til anbefalinger og overblik over forløb
www.sbst.dk/udgivelser/2024/anbefalinger-og-oversigt-over-forloeb-boern-og-unge-med-alvorlige-kriminalitetsproblematikker

Link til Vidensgrundlag

www.sbst.dk/udgivelser/2024/vidensgrundlag-boern-og-unge-med-alvorlige-kriminalitetsproblematikker-

Revideret vejledning fra Sundhedsstyrelsen vedr. forebyggelse af smitte med luftvejsinfektioner herunder ny coronavirus på plejehjem, botilbud mv.
Ændringerne reflekterer at covid-19 håndteres på niveau med andre sygdomme.

Vejledningen findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside på link
www.sst.dk/da/udgivelser/2024/Vejledning-om-forebyggelse-af-smitte-med-ny-coronavirus-paa-plejehjem-mv-og-i-hjemmeplejen

–